Du har fundet BILEN, taget stilling til lakfarve, motorstørrelse, ekstraudstyr m.m., men står måske med en kabine, der ikke hamonerer med bilen eller matcher dine ønsker!
Her kan en læderkabine være den rigtige løsning. Kabinen kan bruges til at understrege bilens/brugerens stil. Udover en visuel gevinst er der en række fordele ved læder:
Slidstyrke:
Læder overgår alle øvrige materialer i slidstyrke ved korrekt vedligeholdelse.
Hygiejne:
Autolæder er lettere at holde rent end tekstilbetræk, og det fnugger ikke. Læder er en forudsætning for at personer med støvallergi og andre allergiformer kan opholde sig i en bil. Også lugtgener fra tobak og madvarer er minimale i en kabine af læder sammenlignet med textilbetræk.
Merværdi:
Som udgangspunkt vil forhandlere ikke give mere for ekstraudstyr ved køb af en brugt bil! Men forhandlere ved godt, at en bil med en flot læderkabine sælges hurtigere og til en højere pris end en tilsvarende bil uden læder.
Læder har også ulemper, der i de fleste tilfælde kan udlignes af bilens øvrige udstyr:
Koldt:
Materialetykkelsen på autolæder er typisk 1,2-1,5 mm, hvilket betyder, at det er længere om at tilpasse sig kropsvarmen end stofsæder. Dette mærkes om vinteren på sæder uden sædevarme. Orginale varmelegemer kan sagtens bibeholdes. Såfremt bilen er leveret uden sædevarme, kan vi montere et nyt sædevarmesystem i forbindelse med ompolstring.
Varmt:
Igen er materialetykkelsen afgørende. Mørkt læder, der har stået direkte i solen, kan være en varm fornøjelse. Men aircondition, klimaanlæg, let tonede ruder m.m. er i dag standardudstyr i de fleste biler.
Åndbarhed:
Autolæder er overfladebehandlet til at modstå de barske temperaturforskelle, udtørring fra klimaanlæg, ultraviolette stråler m.v.. Autolæder har derfor en ringere åndbarhed end tradiotionelt møbellæder. Er man en "varm" billist, der skal køre mange timer om dagen, kan vi anbefale at kombinere læder med microfiber i midterfelterne. Læs mere om microfiber under design.
Arnold Nielsens Boulevard 65-69 ,
2650 Hvidovre
31 22 00 06