Hvordan finder man den "rigtige" farve. Vi har ca. 50 standardfarver med vores mest anvendte overfladestruktur. Med hensyn til Nappa-læder kan vi disponere over ca. 30 farver. Endelig kan vi via vores danske og europæiske kollegaer skaffe næsten hvilken som helst farve.
Med næsten ubegrænset farvemuligheder og ingen facitliste, kan farvevalget være lidt af en opgave. Du er altid velkommen til at hente inspiration i vores fotoalbum - som du finder her
Nedenstående prioriteringsliste kan også hjælpe på vej:
A) Favoritbilledet:
De fleste af os har et indre billede af, hvilken farve/kombination vi allerhelst kunne tænke os. Dette kan være alt fra sort, gul eller postkasserød. Lån farveprøver og vurder om drømmefarven går an, eller man må gå på kompromis.
B) Bilens øvrige farver:
Lakfarven er der mange meninger om, hvorvidt sølvmetallic-lak går an med beige læder osv., men kom ud med bilen på vores værksted og bedøm selv. Instrumentbord, dørbeklædninger samt andre plastdele i bilen har større indflydelse og bør matches, hvis man ønsker et originalt look.
C) LYS eller MØRK kabine? Er en lys kabine svær at holde?
NEJ. Læder med den rigtige overfladebehandling er let at rengøre. Lyst læder kræver oftere rengøring end mørkt læder og en komplet rengøring tager ca. 10 minutter! Vær opmærksom på, at lyse farver bliver ekstra lyse, når tonede bilruder filtrerer lyset. Vær derfor omhyggelig med farvevalget.
Arnold Nielsens Boulevard 65-69 ,
2650 Hvidovre
31 22 00 06